Middelfart er beliggende på Fyn i Region Syddanmark og har ca. 15.246 indbyggere. Middelfart fjernvarmenet er opdelt i to områder (Hessgade og Fynsgade) og omfatter administrativt både Middelfart fjernvarmeområde og Nørre Åby fjernvarmeområde. Middelfart Fjernvarme forsyner ikke Nørre Åby, da de har deres eget lokale energisystem, hvilket betyder, at Middelfart Fjernvarme i øjeblikket kun forsyner Middelfart by.
Middelfart Fjernvarmecentral
Middelfart Fjernvarme anvender industriel overskudsvarme fra TVIS som hovedvarmekilde, men de har en reservekapacitet på 48 MW, som er baseret på naturgas eller brændselsolie. Reservekapaciteten er placeret i deres hovedcentral (Hessgade 21B) og i deres anden central placeret på Fynsvej. Fra deres hovedcentral på Hessgade til Fynsvej transporteres overskudsvarmen via en transmissionsledning fra TVIS.
Varmeleverencen, som blev leveret af fjernvarmeselskabet i 2017, var ca. 122.086 MWh. Heraf udgjorde varmeproduktionen fra naturgaskedlerne 28.596 MWh svarende til 23 % af den totale varmeproduktion, og industriel overskudsvarme udgjorde 94.491 MWh svarende til 77 %.
Temperaturen i fjernvarmenettet varierer henover året, men den gennemsnitlige forsyningstemperatur er 65 °C og returtemperaturen 40 °C. Fjernvarmenettets længde er 148 km i alt, fordelt på 75 km hovedledning og 73 km stikledning. Fjernvarmenettet er bestykket med 5.192 smarte målere, som giver oplysninger om forbrugernes varmebehov. For at optimere det nuværende energisystem kan Termis Flow Temperature Optimization (FTO) anvendes, som optimerer forsyningstemperatuen på varmeværkerne eller TERMIS Return Temperature Optimization (RTO) model, som kan give informationer om sænkning af returtemperaturen hos konkrete forbrugere med signaler fra målerne, som allerede er installeret. Varmetabet i nettet er ca. 18 %, hvilket er en udfordring i fjernvarmenettet, fordi det vidner om ineffektivitet. Derfor skal sænkning af varmetabet have høj prioritet, især når distributionsområdet udvides, og flere husholdninger tilsluttes nettet. De to typer software kan anvendes til at sænke temperaturerne, hvilket er nøglen til at forblive konkurrencedygtig, f.eks. ved hjælp af individuelle løsninger. En mere langsigtet udfordring for fjernvarmenettet i Danmark er, at den danske stat har et mål om at være uafhængig af fossile brændstoffer i energiproduktionen i år 2050, hvilket betyder, at anvendelse af naturgas skal ophøre. Dette kan medføre problemer for mange fjernvarmeværker, som anvender det som reservekapacitet.